Hun så nysgerrigt på ham. Hun havde i sine mange år som vampyr altid været meget fascineret af mennesker og deres færden. Alt hvad mennesker foretog sig af ting, om det så var hobbyer, arbejde eller noget helt tredje, vakte det Leonoras interesse. Det var næsten, som havde hun aldrig selv været et menneske, og alligevel. Hun var jo ikke ligefrem 'umenneskelig' bare fordi hun var blevet en vampyr, men det var som om, at hun havde lagt sit tideligere liv bag sig, for aldrig rigtig at se tilbage. "Det må være spændende. Hvordan fandt faget din interesse?" Hun så spørgende på ham, og kæmpede fortsat med at forholde sig roligt på barstolen, mens hun tog en stor tår af sin drink.
Et øjenbryn blev løftet, som Matthew pludselig svarede hende i et mere flirtende toneleje. Leonora var vant til flirt, hun blev flirtet med og flirtede altid ivrigt igen - mere eller mindre vellykket. Trods hendes mange års livserfaringer, var mænd - af og til også kvinder - ikke ligefrem noget, som hun forstod sig på. "Sikke en gentleman. Dem er der ellers ikke mange af," svarede hun smilende og blinkede kort til ham.
Endnu en gang fandt han hende morsom. Hun lod tilsyneladende ikke til, at kunne skjule sin alder for ham, selvom hendes udseende gerne skulle dække lidt for det. "Igen, gammel af sind. Hvorfor er det så morsomt?" Leonora sendte et spørgende blik, men havde et skævt smil på læben. Matthew havde virkelig fanget hendes interesse, både personlighedsmæssigt og med hans fært. Hun lo en anelse og nikkede svagt. "Det kan du have ret i." Hun trak let på skuldrene. "Lidt af hvert. Jeg er meget glad for musik, alt fra klassisk, til jazz eller rock, hvad end jeg kan spille på guitar eller klaver." Hun sendte ham et stort smil, og lænede sig lidt op af bardisken.