Post by Amelia Moore on Apr 23, 2016 23:34:11 GMT
Det var endnu en helt normal dag. Amelia sad ved den ældre mand Smith, der næsten lige var kommet ind. Så der burde ikke være noget specielt ved ham lige med det samme. Hun skulle bare sørge han følte sig tilpas, så tiplads en livsfarlig vampyr nu kunne få et menneske til at føle sig tilpas.
Efter hun havde vidst ham rundt, var han blevet træt og svimmel, så Amelia havde hjulpet ham ind til sin seng. Hun sad lidt ved hans seng, for at være sikker på, at han var okay. Der gik dog ikke længe, før Amelia mærkede sin tørst melde sig med lynseshast, da hun kunne lugte og høre blodet i hans hals, var ved at kvæle ham, før han selv begynde at reagere på det. Hun stivnede og holde op med at trække vejeret, da manden langt om længe begnyde at hoste. Selvom hun havde taget sine forholdsregler, og havde drukket alt den blod hun normalt plejede at drikke, for at kunne komme gennem en dag, betød det intet, som manden nu sad der, og hostede blod, og hun bare kunne lugte den indre blødning, der var skyld i det. "Amelia? Er du okay?" Hostede manden, og kiggede på hende. "Det er bare en smule blod?" Hun lukkede sine øjne, og uden at bevæge munden, hviskede hun så lavt, at hun var sikker på, at ingen andre end én person kunne høre det. "Jeremy," kalde hun bedende. Hun havde virkelig brug for hans hjælp. Hun mærkede hvordan hendes instinkter tog mere og mere over. Det søde menneske blod var så tæt på, at hun kunne få det, hvis hun havde lyst. Og hvor havde hun dog lyst! Fandtes der noget bedre end menneske blod?! "Jeremy," kalde hun igen lidt mere desperart, da hun mærkede hvor tæt på hun var på at miste kontrollen. Hun havde ikke lyst til at have flere mord på samvittigheden. Hun ville ikke ligne sine "søskende," der levede i rene blodbade hele dagen og hele natten. "Jeremy," kom det lidt højre fra hende, før hun mærkede hvordan hun langsomt lænede sig ind mod mandens hals, for at drikke alt det blod, der samlet sig i den. "Jeremy? Jeg er ikke Jeremy?" Kom det forvirret fra manden, der endnu var uvidende om hele situationen.
Efter hun havde vidst ham rundt, var han blevet træt og svimmel, så Amelia havde hjulpet ham ind til sin seng. Hun sad lidt ved hans seng, for at være sikker på, at han var okay. Der gik dog ikke længe, før Amelia mærkede sin tørst melde sig med lynseshast, da hun kunne lugte og høre blodet i hans hals, var ved at kvæle ham, før han selv begynde at reagere på det. Hun stivnede og holde op med at trække vejeret, da manden langt om længe begnyde at hoste. Selvom hun havde taget sine forholdsregler, og havde drukket alt den blod hun normalt plejede at drikke, for at kunne komme gennem en dag, betød det intet, som manden nu sad der, og hostede blod, og hun bare kunne lugte den indre blødning, der var skyld i det. "Amelia? Er du okay?" Hostede manden, og kiggede på hende. "Det er bare en smule blod?" Hun lukkede sine øjne, og uden at bevæge munden, hviskede hun så lavt, at hun var sikker på, at ingen andre end én person kunne høre det. "Jeremy," kalde hun bedende. Hun havde virkelig brug for hans hjælp. Hun mærkede hvordan hendes instinkter tog mere og mere over. Det søde menneske blod var så tæt på, at hun kunne få det, hvis hun havde lyst. Og hvor havde hun dog lyst! Fandtes der noget bedre end menneske blod?! "Jeremy," kalde hun igen lidt mere desperart, da hun mærkede hvor tæt på hun var på at miste kontrollen. Hun havde ikke lyst til at have flere mord på samvittigheden. Hun ville ikke ligne sine "søskende," der levede i rene blodbade hele dagen og hele natten. "Jeremy," kom det lidt højre fra hende, før hun mærkede hvordan hun langsomt lænede sig ind mod mandens hals, for at drikke alt det blod, der samlet sig i den. "Jeremy? Jeg er ikke Jeremy?" Kom det forvirret fra manden, der endnu var uvidende om hele situationen.
